Af Kristoffer Wittrup
Hvor har du været?
Det er efterhånden længe siden jeg har været aktiv på mine sociale medier, og det ikke uden grund. En del har spurgt hvordan det går, og jeg er nu klar til at dele lidt af vores historie.
Den 2. december kom min søn Villas til verden, 26 uger og 6 dage gammel, med en fødselsvægt på 970g. Vi var forberedt på at han ville komme før termin, som var sat i starten af Marts, men ikke akkurat så tidlig.
Som de fleste andre forældre, var navnet ikke helt på plads i uge 26, men vi havde dog et par favoritter. Et af dem var Villas – et dansk navn, som betød vilje og kamp, og da han blev født var vi ikke længere i tvivl. Fordi hvis der er nogen som har været stærkt igennem alt dette så er det ham.
Når man er knap 27 uger gammel er hele kroppen umoden, og specielt den første uge var rigtig hård med mange op- og nedture. Heldigvis var vi omringet af de fantastiske mennesker på Nyfødtintensiv Trondheim. Vi sidder tilbage og er utrolig ydmyg og med en enorm taknemlighed for at være så heldig at bo i et land, hvor vi passer på hinanden, helt uden økonomiske konsekvenser.
Vi blev tvunget til at tage en dag af gangen. Alt måtte han lære, og specielt vejrtrækningen var en udfordring. Fra respirator til CPAP til HighFlow til O2-brille. Første gang han trak vejret 100% selv var han 86 dage gammel – en uges tid før vi blev udskrevet.
92 dage var vi indlagt på Nyfødt Intensiv i Trondheim, og kunne på mirakuløs vis rejse hjem uden maskiner som hjalp med at trække vejret, og kun en sonde til mad.
Idag, fire måneder senere er Villas en kvik og herlig lille baby på 4500g. Han har hverken sonde eller slanger og kræver ikke længere elektronisk overvågning. Ærlig talt, virket dette urealistisk for blot et par måneder siden, men Villas er virkelig en kriger.
Min virksomhed, blev helt naturlig nedprioriteret i denne tid. Jeg tror alle er enige, at nogle ting bare er vigtigere. Jeg vil dog gerne sige tak til mine fantastiske klienter. Mange har støttet op, vist tålmodighed og empati – og det minder mig om, hvor utrolig heldig jeg er, at have så skønne mennesker omkring mig.
Mit første år som selvstændig fik en uforudsigelig slutning. Jeg er utrolig stolt, af hvad jeg opnåede i 2019. Det var et langt og frustrerende år på mange måder, men samtidig så udviklede både virksomheden og jeg, os så utrolig meget. Jeg har lært så mange spændende mennesker og kende, nået mange milepæle og ikke mindste gjort en masse fejl – heldigvis!
Starten af det nye år handlede mest om sondering af mad og lægevisit med målet om at komme hjem, hvor Vetle på 2 år også glædede sig til en normal hverdagen. Planen var, at den skulle begynde i midten af Marts – håbede vi.
Vi fik præcis en uge hjemme i normale omgivelser før vi blev isoleret igen. Denne gang pga. Corona-virus. Det er jo en sindssyg situation, hvor mange mennesker og firmaet er rammet, og min virksomhed er også blandt disse, dog ikke ligeså ramt som andre af mine kolleger..
Det er jo en svær situation, men ærlig talt, så vil jeg ikke klage. Jeg vil forsøge og være optimistisk, fordi hvis Villas fødsel har lært mig noget, så må man bare tage en dag af gangen, og håbe på det bedste.
Tak til alle så har taget kontakt i denne svære tid – og tak til folkene på Nyfødt Intensiv – uden jer havde Villas ikke haft en chance.
Kristoffer Wittrup